Ideen bag LigeLiv
LigeLiv blev stiftet med en tro på fællesskabets styrke. Mange unge og voksne med udviklingshandicap oplever, at de ikke har samme adgang til sociale fællesskaber og meningsfulde oplevelser som deres jævnaldrende. Samfundet tilbyder for få rammer, hvor de kan føle sig inkluderet, set og værdsat, hvilket efterlader dem begrænset netværk og aktiviteter, der giver livsglæde.
Dette fravær påvirker også deres familier. Søskende ser, hvordan deres bror eller søster går glip af det, de selv tager for givet, mens forældrene ofte står alene med ansvaret. LigeLiv blev derfor skabt for at bygge bro mellem mennesker og skabe et trygt og støttende miljø, hvor unge og voksne med udviklingshandicap kan udforske deres interesser, udvikle sig personligt og skabe meningsfulde relationer. Vi tror på, at alle fortjener en stemme og en plads i samfundet, uanset deres evner.
Vision
Vi vil sikre, at ingen efterlades på sidelinjen. LigeLiv skal være et fællesskab, hvor unge og voksne med udviklingshandicap deltager aktivt, føler sig set og anerkendt og oplever, at de hører til. Vi ønsker at skabe muligheder og fællesskaber, der giver livskvalitet – ikke kun for den enkelte, men også for deres familier.
Drøm
Ingen skal gå glip af livet. Vi drømmer om et samfund, hvor alle – uanset udfordringer – har adgang til sjove, udviklende og meningsfulde oplevelser. LigeLiv skaber rammer, hvor der er plads til forskellighed, og hvor dem, der har brug for ekstra støtte, får den nødvendige hjælp. Vi vil sikre, at alle kan være en del af de øjeblikke, der gør livet værd at leve.
Om os - stifterne af LigeLiv
Vi, Therese og Sif, har stiftet LigeLiv med en fælles vision om at skabe et inkluderende fællesskab, hvor unge og voksne med udviklingshandicap kan deltage på lige fod. Vi tror på, at stærke relationer og meningsfulde aktiviteter er nøglen til livskvalitet, og vi arbejder for at gøre fællesskaber tilgængelige for mange flere. Med vores forskellige erfaringer og kompetencer supplerer vi hinanden i arbejdet med at udvikle trygge og sjove rammer, hvor ingen føler sig alene. LigeLiv er skabt med hjertet, og vi glæder os til at byde dig velkommen i fællesskabet!
Vores Bestyrelse
Gitte Rugsted
Næstforperson
Therese Riis
Bestyrelsesmedlem
- Email:therese@ligeliv.dk
Sif Bjarnø
Bestyrelsesmedlem
- Email:sif@ligeliv.dk
Mette Harpsøe-Eriksen
Bestyrelsesmedlem
Julie Riis Nielsen
Bestyrelsesmedlem
Gitte Selvig Kähler
Suppleant